
Den store opsamling Ferie. Eller... Kl. 01.30, der arbejdes. I denne opsamling vil jeg først dele mine indledende tanker, hvorefter jeg causerer over egen skrivning og derefter over blogskrivning med fokus på journalistik og aftagergrupper. Herefter præsenterer jeg mit valg af 3 blogindlæg, min konklusion på forløbet og sidst følger henvisninger til blogs og baggrund, som har støttet mit arbejde med feltet (MIL-litteraturen er selvskreven, så den er ikke ekspliciteret). Hvad har jeg fået ud af at skrive blog om og ud fra mit første MIL-forløb? Eller for at være helt korrekt, bør jeg nok verbumficere: hvordan har det været at blogge . Det gør mig dermed til blogger , hvorfor jeg indskriver mig en polycentrisk, senmoderne ramme, som det situid jeg ikke er (se fodnote 1). Jeg har snuset meget efter hvad det vil sige at blogge og at være blogger. Jeg finder professionelle blogs, som er distancerede og upersonlige. Jeg læser personlige blogs, som går tæt på og dybt ind. Jeg