Netop ankommet...
... til dobbelt-aa, og fristelserne vælter ind på skærmen. Et voldsomt dilemma: kedelige CabInn, eller et umiddelbart mere farverigt tilbud i cyberspace: "rulle15slave45ivrig"?
Anyhow:
Følgende er mine
noter til første MIL-seminar, september 2017. Noterne krydres med links til
videre undersøgelse og egne kommentarer, når jeg ikke kan lade være. Jeg lægger
noterne op for at skabe den transparens, som opgaven på MIL lægger op til:
refleksioner over egen praksis, hvor min person uvægerligt er viklet ind i hele
miseren (og pardon my French, men jeg vælger min egen, måske uforståelige,
sprogtone i bloggen).
Program for modulet: https://www.moodle.aau.dk/pluginfile.php/1048251/mod_resource/content/0/MIL1%20program_forel%C3%B8bigt_program%20v.18.08.17.pdf
PhDforsvar MIL,
Nikorn Rongbutsris. Indledende oplæg før selve seminaret.
Emne:
Students using online collaborative tools in problem-oriented project-based
learning
Tekst til forsvaret: Interesserer du dig for online
samarbejdsværktøjer og hvordan studerende bruger disse i problemorienteret
projektbaseret læring? Så har du nu muligheden for at høre om netop disse emner
i forbindelse med, at Nikorn Rongbutsri forsvarer sin ph.d. "Students
Using Online Collaborative Tools in Problem-Oriented Project-Based
Learning". Nikorn
Rongbutsris forsvar begynder med at præsentere et overblik over, hvordan
studerende udvælger og indarbejder online kommunikationsværktøjer i
problemorienteret og projektbaseret læring. Nikorns forskning viser de
studerendes individuelle adfærd såvel som deres sociale adfærd i deres grupper
i forhold til deres tilgange til at indarbejde kommunikationsværktøjer. Nikorn
konkluderer bl.a., at en "løs" arbejdsfordeling i en
projektgruppe bedre muliggør læring end en klart afgrænset
arbejdsfordeling. Årsagen er, at en "løsere" arbejdsfordeling"
medfører, at opgaver udføres sammen i stedet for individuelt, hvilket
læringsmæssigt betyder, at alle gruppemedlemmer får gavn af at være blevet
inddraget i alle aspekter af projektarbejdet.
Thomas
Ryberg, professor, vejleder på Ph.D-forløbet, indleder:
The only
man who is educated is the man who has learned how to learn. The man who has
learned how to adapt and change. The man who has realized that no knowledge is
secure, the only the process of seeking knowledge gives the basis for security. – C.R. rogers 1969
Så processen
er vigtigere ind indhold. Anne: ikke enig. Processen SKULLE da gerne være
indhold?
Question: How do students adapt online communication tool
to support their projects?
Project based learning: PBL: socially engage to
formulate and solve a chosen problem. Not only for cognitive development but
social skills, communication skills and more or less being a human. PBL is an
example of constructivist pedagogy. “Constructivism” proposed that people
construct their own understanding and knowledge of the world through
experiencing things and reflecting on those experiences.
But: there are so many PBL-classifications.
POPBL: Problem-oriented project-based learning
Elever i grupper foretrækker small online publications
rather than Big Groupware. Anne: interessant, sig mere!
Skal man
være klog for at være dannet? Anne: godt spørgsmål, lige til en aften ved bålet
Communities, rules and division of labour enable
learning and the achievement of common goals in a project: they are essential.
Man skal se
på balancen mellem produktkrav, produkt, proces og læringsudbytte. Anne: ja,
nemlig, ja.
To work and to learn can be contradicted and require
balancing including.
Slut på PhD-forsvarsoplæg.
Det sagde mig ikke meget. Jeg søgte viden om gruppedynamik, arbejdsprocesser i
grupper, men fik kun viden om rammeforholdene i gruppearbejdet. Øv.
Jeg undersøger:
Buzzwords: 21st /21st century learning
skills, Lærerrollen 2.0, Disruption, EdTech
Gymnasieloven
§ 29 om digital dannelse i den nye bekendtgørelse. Det er beskrevet her (sammen
med det nye om skriftlige, innovative og globale kompetencer) under paragraf
29): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186027#id04b6cba9-d664-4f03-aeea-990410ed1cb8
Stk.
6. Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk
blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal
eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger
viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå
erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale
produkter.
·
Digitale fodspor
·
Digital og social kildekritik
·
Netetik
Myten om den digitale indfødte Anne: Hvorfor
”myte”?
I skyggen af den fysiske skole eksisterer en
virtuel skole. Den virtuelle skole kan være lidt som det Vilde Vesten,
hvor der bliver kastet med ris og ros som vinden blæser. Her udveksles opgaver,
lektiehjælp, invitationer, billeder og sladder. Og når den virtuelle
skole griber ind i den fysiske skole kan det medføre en lang række
udfordringer man bliver nødt til at tage stilling til.
Den virtuelle skole kan ikke ignoreres. Den skal
ledes og administreres ligesom alle andre elementer i organisationen
Indledende
bemærkninger til brug af IT på AAU:
Pragmatisk indledning med advarsel om ikke af vanvare eller
med overlæg at bruge og distribuere kilder der kan indgå i ulovlig distributionskæde, hvilket i sig selv lyder uhyggeligt. Jeg
får en kort absence, der fyldes ud af association til den russiske mafia og
pyramidespil.
Buzzwords fra søgeøvelse på biblioteket: eksempler på
søgninger på vores felt: Students AND learning/”blended learning”/Education OR
instruction/students*/ ”online course” OR ”online teaching” - and – adults*
Thomas Ryberg:
Sandhed, metode (og zebraer). Introduktion til videnskabsteori og metode
Thomas Ryberg repræsenterer E-learning Lab,
forskningscenter:
http://personprofil.aau.dk/109500
jf:Gardamers: Warheit und Metode (Anne: filosofisk
hermeneutik, ideen om livsverden)
TR: Ikke glad for paradigmer, da det er for absolut og
bruges i flæng.
Nyt nordisk køkken, manifest og om manifester. Narrativet
omkring mad, filosofi for mad. Det samme i dogmefilm. Manifester har betydning
for både det tekniske og for det konkrete i indhold. Fra det meget abstrakte
til det meget konkrete. – dette er måske også en smule krukket, og kunstigt og
svært at overholde i praksis. (Anne: inspiration fra filmen Manifesto, ikke
mindst Cate Blanchetts udlægning af dogmereglerne i en grundskoleklasse=genialt.
Måske man skulle forfatte et manifest?)
TR: Oversat til forskning: der er forskellige tilgange, hvor
det går fra det abstrakte til det konkrete. Fra videnskabsteori/filosofi til
teori til metodologi til metode til teknik.
Sammenhæng mellem tilgang og: hvilke forskningsspørgsmål man
stiller, hvad man undersøger og hvordan, hvilke svar man mener at kunne give
(udsigelseskraft) f.eks. forstå og forklare.
Fænomenografi: fænomenologi+etnografi. Bestemt måde at
interviewe på. Man er interesseret i folks følelser om en oplevelse.
Grounded theory: man studerer data, ser efter bestemte koder
i materialet. Eks mønstre i hvordan en lærer taler. Man lader empirien tale for
sig selv. Ligner nexus-analyse.
Fire forskellige grundpositioner i forhold til paradigmer:
1)Positivistisk (kausalt komparativt) – 2)interpretativ/konstruktivistisk
(fænomenologisk, etnografisk) – 3)transformativ (vil forandre verden, ex queer
theory, feminist, race specific) – 4) pragmatisk (mindre orienteret mod at
noget skal forandres)
Janushovedet om videnskab: hvordan man bedriver videnskab.
Bagefter: hvad lavede jeg egentlig? Der bør være forskningsdesign.
Obs på: hvad er det man søger at forstå, hvordan vil man nå
frem til det, hvordan vil man undersøge det?
Hvis man melder en skole ud som man tilhører, skal man gøre
det rent.
Etnometodologi: om samfundsstrukturer, at vi skaber og
genskaber vores strukturer hele tiden.
I ens forskning skal man være tro mod sig selv, være
refleksiv, være obs på hvorfor man har gjort dette eller hint. Hvad ens
erkendelsesinteresse er. Hvad er din udsigelseskraft (forudsige, forklare,
forstå, forandre)?
CKB collaborative knowledge building
Medlem af D4Learning: Digital, dialogisk, demokratisk, udvikling/development:
http://vbn.aau.dk/da/organisations/httpd4learningeu(2f5e8ce7-5c05-4b87-b960-1787360d899c).html
Empowerment
through digital dialogic development
Learning as
identification
Metalæring. Dialogen som metode i online læring
Den dialogiske metode: Essentielle katalysatorer i et
kollaborativt perspektiv på læring online:
Roller. Magt/autoritet. Tradition/nytænkning. Ownership og
motivation.
De store udfordringer i tilrettelæggelse af kollaborativ
læring online:
Transmission eller kollaboration. Kvalitetssikring.
Rolleforandring.
Janni Nielsen, CBS: https://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/department-of-digitalization/medarbejdere/jnitm
IKT og interaktionsdesign. Brugergrænseflader og design.
Særlig fokus på interaktion og meningsskabelse i menneske-computer-relationen.
Første aften afsluttet med Deadline på TV, fødderne op og en
kold cola:
Aske Kammer, lektor
It-universitetet, om FB i Deadline (http://www.askekammer.dk/): FB er ikke et ekkokammer (jf
tidligere indlæg, eks. Vincent F Hendricks, se også Center for Boblestudier: http://bubblestudies.ku.dk/) hvor man
kun taler med ligesindede. Hvis vi tager det som sundhedstegn for demokratiet,
så er det en demokratisk gevinst, at der er samtaler borgerne imellem.
Lisbet Knudsen, chefredaktør Mandag Morgen (https://www.mm.dk/forfatter.aspx?id=75):
er ikke beroliget, hvordan er der spurgt, hvordan er der svaret? Folk svarer
det de tænker, at modtageren gerne vil høre. Godt: demokratisering af
ytringsfriheden. Vi er varerne på hylden, kunderne er annoncørerne.
Jacob Mchangama, Tænketanken Justitia (http://justitia-int.org/), artikel i
Zetland: Det er en demokratisk grundfunktion at meninger skal brydes. FB er
større gevinst end det er trussel. Når der kommer ny informationsteknologi
opstår der en vis panik, eks nedlæggelse af Radio Merkur. Man er bange for det
nye.
AK: internettet har nået den alder at vi må reflektere over
bagsiden af medaljen. Der er ikke redigeringsfilter, hvor meget misinformation
der er. Vi får FB til at ligne noget der er total åbent, men vi skal jo
invitere hinanden som venner, det ER lukkede rum. De gamle gatekeepere er
blevet erstattet, AK opponerer imod manglen på åbenhed, de algoritmer der styrer
vores adfærd. Vi mangler gennemsigtighed.
JM: førhen var FB ytringsfrihedsfundamentalister, men nu
skal de navigere andre steder, eks i Kina, og så har de ændret deres politik.
AK: Vi har et publicistisk ansvar, som er cementeret gennem
århundreder.
JM: men FB er ikke en dansk virksomhed.
Interviewer: der foregår en skjult udvælgelse, der sidder
mekanismer, som styrer informationsstrømmene.
JM: man skal blive bevidst om at det ikke er en neutral
platform. Der er indbygget bias i algoritmen.
Dag 2: Elsebeth
Korsgaard Sorensen
Læringskvalitet: Autencitet, empowerment, inklusion, deltagelse,
lokal-global, demokratisk dialog, kreativitet, metarefleksion.
1945-65:
institutions were centers of gravity
1965-85: Me
and self-expression
1985-20?: The
network is center of gravity. Scan for opportunity. CPA: continuous partial
attention, which is motivated by a desire not to miss an opportunity. We feel
alive when we are connected. FOMO, SoME.
At designe
undervisning. Nyt paradigme: PLN: Personal learning network.
Forfatter;
Freire: The pedagogy of the Oppressed: http://www.practicingfreedom.org/pedagogy-of-the-oppressed-what-is-it-and-why-its-still-relevant/
Jørgen Lerche
Nielsen: Introduktion til læringsteori (http://forskning.ruc.dk/site/da/persons/joergen-lerche-nielsen(ff100a8b-4cf2-4480-84ed-fff495d54567).html)
Social og handlingsrettet teori, Dewey, Vygotsky, Lave og
Wenger (teori med fokus på det sociale)
10.4.2004: fra Folkeskolen: Fra Undervisning til Læring.
Konstruktivistik læringsteori: Piaget, Kolb og
videreudviklinger (teorier med fokus på det kognitive/mentale)
Nyere teorier, som Siemens: connectivism og
innovationspædagogik
Undervisning: Før - læreren er subjekt, elever er objekter.
Med det dialogiske paradigme er alle subjekter.
Først inden for de 20 år er man begyndt at tale om læring,
og måske er vi på vej ind til i nyt magtskifte. Jf Stone, måske er vi på vej
til test, styring, magtkamp.
Her: Læringsteoretisk fokus på sociale handlemuligheder,
ikke fokus på det individuelle.
1950-’60erne: fokus på ændringer i adfærd. Viden er en vare
der transporteres til individer som lærer ved at reproducere den læregivne
viden. Læring som transfer, at overføre,
påfyldningspædagogik, tankpasser, subjekt-objekt.
1970-’80erne: Fremkomst af kognitive teorier med fokus på
mentale processer og forståelsen af komplekse fænomener.
Fra 1990erner: fokus på interaktion og den sociokulturelle
forskning. Vægtning på hjerneforskning. Fra den enkelte elev til det
relationelle.
John Dewey: Se Svend Brinkmann, Bente Elkjær, Thomas,
Aastrup Rømer: Dewey i dag, Forlaget UP 2007. Vi regulerer aktiviteter i
forhold til når vi møder vores omverden.
Marianne Jelved: Grisene bliver ikke bedre produkter af at
blive vejet. Jf elever og Pisaundersøgelser
Jean Piaget: kognitiv læring som en mental
konstruktionsproces. Herfra: Illeris: Assimiliation: tilføjende læring. Akkomodativ
læring: ændring af allerede etablerede skemaer (overskridende læring)
David Kolb: ”Experiential Learning”: experience – man gør
sig erfaringer gennem det man forsøger at gøre, al læring er på samme tid
variation af det man ved/kan og ny erkendelse. Legitimerer individuelle
forskelle i læring.
Youtube: Se the 3 minute Kolb: https://www.youtube.com/watch?v=ObQ2DheGOKA
(Anne: erhjhvad, banalt, hva’?)
Mens Piaget så udvikling som noget der bevæger sig fra det
individuelle til det socialiserede, så Vygotsky udvikling som noget der går fra
det sociale til det differentieret individuelle.
Spørgsmål: Er det ikke individuelt hvordan man lærer bedst?
Jo, jf. Gadamars hermeneutiske epistemologi.
Man kan gå eklektisk til værks – plukker lidt fra det hele
uden åbent at gøre opmærksom på, at man har forskellige input.
Engeström: videreudvikler Vygotsky, teorien om ekspansiv
læring, hænger sammen med det akkomodative og det transformative, overskridende
læring.
Situeret læring – praksisfællesskaber: læring, mening og
identitet. Situeret – at se tingene i sin kontekst.
Dreyfussbrødrene: fra novice til ekspert
Teknologiworkshop,
fredag formiddag
Teknologiens potentiale: Kommunikativt, interkulturelt,
refleksivt, dannende
Informations- og kommunikationsteknologier/IKT: information,
produktion, kommunikation…
Skal bindes sammen: lærings- og erkendelsesteori, digitale
læreprocesser, viden fra egen praksis.
Se Edmodo for resten af indholdet.
Oplæg: Hvordan kan vi
skabe læreprocesser der fremmer kvalitet, dialog og samarbejde?
Begrebsafklaring: Social software.
Web 1.0, 2.0, 3.0
2.0: Man gik fra at være konsumenter til at være producenter.
Involverende, deltagende, alverdens beta-versioner. Mange modaliteter blev
hevet ind i multimodale produktioner. Teknologiens ’68-oprør
Web 3.0: det semantiske web. Vi får noget forærende som vi
ikke selv har bedt om, eks at se på rejsemål, men vores attitude lures, og vi
modtager rejsetilbud.
Dohn og Johnsen: web 2.0 kan anskues som teknologi og som
praksis, dvs som informationsteknologiske forudsætninger for produktion af
indhold og som praksisformer, der aflejrer sig i et indhold.
Se slide for typiske træk fra web 2.0-træk og animationer
Læringsteorier og sociale medier: nye værktøjer til støtte
for eksisterende læringsteorier:
·
Erfaringsbaseret (Dewey)
·
Kognitiv læring (Piaget)
·
Socialkonstruktivisme (Piaget)
·
Læring i praksisfællesskaber (Lave og Wenger)
·
PBL
·
Nyere læringsteorier: Connectivism
Som forbrugere ved vi ikke hvad vi vil have. Vi får et
produkt, det er fantastisk at det er der, man vidste ikke at man havde det
behov.
Fra læringssammenhæng til hvordan vi kan bruge det på MIL.
IT i gruppearbejde? Fastholdelse og deling, flere aktører,
synkron-asynkron, lurking (hvor meget lærer man af det?), produkt/proces,
koordination, peger fremad, tid, kompetence
Finn Togo: Foredrag:
alle taler om it og læring – udfordringer og handlemuligheder?
Kontorchef på kontor for pædagogisk IT, Styrelsen for IT og
Læring: https://www.stil.dk/om-styrelsen/organisation/kontorer
Slide 1: Hvad er eksponentiel udvikling? I Norge er IT det
femte kompetenceområde efter at læse, skrive, danne relationer etc. Vi er på
vej derhen i DK.
Det som erhvervslivet efterspørger for fremtidige
kompetencer er primært: problemløsning, teamwork, kommunikation, kritisk
tænkning, kreativitet.
UDFORDRING: Vores børn
og unge skal uddannes til problemer som endnu ikke kendes, med teknologi som
ikke er opfundet, i jobs som ikke eksisterer.
Digitalt indfødte (Anne: hvordan definerer man det? ), de
kaldes cyborgs.
Eks tal med dine børn om hvad du lavede i fritiden som du
har fælles med dine unger (høre musik, sport, være sammen med mennesker – men
ellers ikke fælles interesser)
Søren Schultz Hansen, youtube om cyborgs eller eks: http://www.gymbf.dk/media/44342/S%C3%B8ren%20Schultz%20Hansen%20-%20GymnasiernesBestyrelsesforening_17032015(60min).pdf
Hvordan står det til med at omsætte digitale muligheder til
bedre læring i undervisningssektoren? På den ene side er vi gode til at klæde
børn og unge på og styrke fokus på it og teknologi. På den anden side øges
opmærksomheden om digitalisering og kravene øges.
Reformers styrkelse af fokus på it og teknologi. Gymnasiale
udd: Mål for eleverne digitale kompetencer og informatik indføres som valgfag.
Anbefaling: man burde gøre det obligatorisk.
Potentialer i IT i undervisning: undervisningsdifferentiering,
øget motivation, nemmere forberedelse for lærerne (Anne: ikke enig. Der er
indtil videre IKKE mindre forberedelse for lærerne).
Vi kender forudsætninger for at indfri potentialerne: Der er
et marked med digitale læremidler af høj kvalitet. Der skal være tilstrækkelig
infrastruktur. Vi skal kende forskningsresultaterne om effekterne af it i
undervisningen. ANNE: HVILKE EFFEKTER KAN MAN SE?
Der skal være kompetenceudvikling af lærerne.
Forskningen viser at danske gymnasieelevers kildekritiske beredskab og evne
til at reflektere over etiske aspekter ved digitale medier er begrænsede
(EVA, 2015)
Og: It bruges til traditionel undervisning. Vi ligger under gennemsnittet
for OECD-lande ift. Lærernes it-kompetencer.
DK kan komme til at mangle arbejdskraft med det rette
digitale kompetencer, vi sakker bagud i digitale færdigheder. Eks England: alle
børn skal have computer science fra grundskolen.
IKT-centret i Norge: Hvad skal den fagprofessionelles
digitale kompetence indeholde?
OECD: Hvordan lærer man bedst? Skills (how we see what we know)+knowledge (what we know and understand)+character (how we behave and engage
in the world) disse dimensioner skal sammentænkes frem mod 2030.
Ministerens it-rådgivningsgruppe: https://www.stukuvm.dk/aktuelt/uvm/udd/folke/2017/mar/170330-undervisningsministeren-nedsaetter-raadgivningsgruppe-for-digital-laering
Norge: udarbejdet rammeværk for lærerens professionsfaglige
digitale kompetence.
IKT Senter Norge.
IKT Senter Norge.
Bog: Imran Rashid: Sluk. Anne: Bør jeg læse den eller er det
bare endnu en wellness-bog for hjernen, Kernesund Familie-hype?
Eks arbejde i googledocs: vi mangler at kunne hjælpe unge
mennesker med hvordan de skal arbejde sammen i et googledocs, det uddanner vi
dem ikke til.
Handlingsplan for teknologi i undervisningen: Mål:
anvendelsen af IT, data og teknologi bidrager til, at børn, unge og voksne
bliver så dygtige som de kan. Mål 2: Børn, unge og voksne opnår kompetencer og
dannelse, der gør dem til medskabere af fremtidens digitale samfund.
DK: Initiativ: DM i digitale skills. Tool Camp.
England: Computational thinking: der er koncepter man skal
kunne udfylde og der er tilgange man skal mestre.
Fire gode udgangspunkter for den gode It i gymnasiet:
1. It-infrastrukturen skal være gennemtænkt og veldesignet. Nettet
skal virke altid. Lærer-pc'erne skal virke altid. Projektorer og smartboards
skal virke altid.
2. Der skal formuleres en overordnet politik for
uddannelse/underholdning med it. Det skal være en proaktiv strategi. Så kan der
sagtens laves særbestemmelser om at slukke for Facebook.
3. Gymnasiets ledelse skal sikre kursustilbud til alle på
differentierede niveauer og fremme et it-pædagogisk beredskab. Ledelsen skal
være indstillet på at investere den tilstrækkelige tid.
4. Den virtuelle undervisning skal kvalificeres af didaktiske
grunde og ikke som bekvemt alternativ til aflysning af undervisningslektioner.
Kan katte lære at fange mus ved at
lege på en ipad? Overfør til børn: Hvad lærer de ved at gøre det på en ipad?
Anne: Brugbar og illustrativ video.
Indlæg
om blogskrivning:
Hvad er formålet med bloggen?
·
Hvem skriver bloggeren til?
·
Hvad skriver bloggeren om?
·
Hvilke former for
samarbejde/kommentering er der i bloggen?
·
Er der mulighed for social aktivitet?
·
Er det ren og skær exhibitionisme?
Interessante blogs: http://www.bjfogg.com/
http://www.steenhildebrandt.dk/
Til digital dannelse: Husk at krediter billeder, husk at
tænke i copyright
Blogeksempel fra den reflekterende praktiker: Pædagogisk
konsulent Troels Christiensen (MIL): http://troelschristensen.dk/refleksioner-efter-at-have-gennemfoert-en-master-i-ikt-og-laering-mil-doing-the-aftermath/
Buzzwords: Divergens
og konvergens. Mulit-semiotisk tekstbegreb og/eller multi-modalt tekstbegreb.
Citat fra Lis
Lak om Habermas: ”Habermas blev født i 1929 og er som
mange af jer ved, en tysk tænker, der står på ruinerne efter anden verdenskrig
og mener, at det her, det kan vi gøre bedre. Det må, siger Habermas, være
muligt at skabe et samfund, der ikke bygger på vold og fascisme men på fornuft
og tolerance. Han tror på, at vi har det i os. Vi skal bare gøre os umage. Vi
skal gøre os umage med at lytte til hinanden og tale sammen på en fornuftig
måde. Det er ikke let, siger han, og kan faktisk føles temmelig omstændigt, men
i sidste ende er der ikke andre end os selv til at tage ansvaret”.
Pædagogik til tiden: Lars Erling Dale
Dohn og Johnsen: om blogskrivning, se
Læring på Web 2.0
Kommunikationsfærdigheder, som fremsat
hos Eide og Eide i Kommunikation i praksis (2007). Sæt evt elever til at
vurdere disse ti bud.
1) At lytte til andre
2) At observere og fortolke den
andens verbale og nonverbale signaler
3) At skabe gode og ligeværdige
relationer
4) At møde den andens ønsker og
behov på en god måde
5) At stimulere den andens
ressourcer og muligheder
6) At strukturere en samtale eller
interaktionssituation
7) At formidle information på en
klar og forståelig måde
8) At skabe alternative
perspektiver og åbne for nye handlingsvalg
9) At forholde sig åbent til
vanskelige følelser og eksistentielle spørgsmål
10) At samarbejde om at finde frem
til gode løsninger
Theory of addiction: http://eu.wiley.com/WileyCDA/WileyTitle/productCd-0470674210,subjectCd-PS76.html
God til refleksionspapir (Troels Christensen):
Jeg har
ud fra en praksis og teori planlagt XXXXX.
Ud fra
en forventning om at opnå YYYYYYYY.
Jeg
vælger at kigge/zoome ind på ZZZZ.
Så gik
det på denne her måde MMMMMMMM.
Hvilket betyder,
at jeg (baseret på teoristøttet analyse) har lært LLLLLLL.
Jeg har
derfor modificeret/ændret i vores fremtidige praksis ÆÆÆÆÆ.
sluk for
internettet: https://www.theguardian.com/technology/2016/may/18/iraq-shuts-down-internet-to-stop-pupils-cheating-in-exams
Kommentarer
Send en kommentar