Jeg spekulerer på...

Første MILseminar har affødt gode udfordringer. Ikke mindst på meta-delen af blogskrivningen, og det er vældig sundt at være i elevposition. Dem, der læser med, og som skal bedømme mit arbejde, vil det tælle ned, hvis jeg leverer den alvorlige kritik jeg kunne sende afsted over dele af seminaret? At jeg var ved at gå efter den første halvanden dag, da det ikke levede op til hvad jeg søgte? Ser jeg selv skævt til elever, der kritiserer min undervisning, eller tjener (berettiget) kritiske elever min respekt? Det har jeg lyst til at sige ja til. Jeg lægger ikke min fulde kritik ud her på bloggen (har jeg bygget lidt spænding og undren her? Hope so:-), men jeg giver videre, at jeg selv vil sørge for at skaffe kilder, der er dugfriske, at finde personer, styrelser, kontorer, centre, der beskæftiger sig med IKT og læring, hvor det sker LIGE NU, jeg vil opsøge felten, klogskaben, de unge og de gamle. Og så vil jeg lægge mine noter ud fra første seminar - som jeg selv beder mine elever om at gøre noter tilgængelige for mig, så det hele ikke er så farligt og så jeg som underviser ved hvor jeg kan træde til.

Billede: Når IKT giver mening og er mere end hvad man kan analogt: Til jul i religionstime: Juleevangeliet udsat for elevernes hv-spørgsmål. Tavlen gemmes og vi besvarer sagerne sammen.

Kommentarer

  1. :-) Fedt med åbenhed omkring notater fra studiet:)
    Bliver spændende hvad du finder ude i det danske land og udland:)

    God søgning:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rune. Tak for kommentar. Aner ikke om jeg gør det rigtige med en gennemsigtig tilgang, men hvis jeg lægger en diskurs hvor tvivl, forvirring, frustration, glæde i processen er mål i sig selv går det hele nok såmænd (taler jeg imod Hatties målstyring nu? Ligger dannelse ikke i processen? Nå, mere om det andetsteds).

      Slet
  2. Som en underviser, der bliver evalueret efter hver kursusdag, sætter jeg pris på konkret og konstruktiv feedback. Hvad gav ikke mening? Hvad kan gøres bedre? Måske det ikke skal skrives på en blog, men sendes direkte til dem.
    Jeg har det selv sådan, at når jeg læser artikler, der er +10 år, og som beskriver, hvordan verden ser ud, så tænker jeg "Hvad så i 2017?". Måske er der en idé i at lade os læse, hvordan udviklingen har været for at gøre os fortrolige med emnet og udbygget vores kendskab. Det fremgår bare ikke, hvordan lærestoffet er valgt.
    I øvrigt er det ofte de kritiske kursister, der er med til at højne niveauet, fordi underviseren også skal oppe sig :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentar, Camilla. Jeg er helt enig: konkret og konstruktiv kritik er bedste måde at forbedre formidling, modtagelse af denne og den fælles videndeling og -opbygning+styrkelse af den relationelle kompetence. Tak for kommentaren "måske skal det ikke skrives på en blog", for det er netop min overvejelse: HVAD skal skrives på en blog? HVORFOR skal jeg lave en blog? Hvor går grænsen mellem faglig og personlig refleksion? Er det korrekt forstået at det er i den første opgave/diskussionsfora at vi skal være to-the-point-faglige og i bloggen at vi skal vise os som reflekterende praktikere, som i at her kan det blive upassende, personligt selvudleverende, rodet, reflekteret? Jeg er i tvivl, men det er vel det jeg må afsøge.
      Ang. litteratur: Jeps til hvad du skriver om den ældre litteratur, enig (blev inspireret til at læse Dewey, som jeg ikke kendte). Jeg mangler bare "hvad sker der lige nu"? Vi fik noget, men jeg gik selv videre (fremgår af mine noter i tidligere opslag), og jeg vil selv søge videre gennem eks IT-U, CIBS, Center for digital Pædagogik, Center for Digital Dannelse etc.
      Som afsluttende note: Jeg har rettet min kritik til rette vedkommende, så det skulle gerne være korrekt fulgt til dørs.
      Nu til noget "kommunikation i praksis", "Vygotski i pædagogikken" og lidt Brinkmann til eftermiddagskaffen:-)

      Slet
    2. Jeg er ikke i tvivl om, at du også er kærlig i din kritik og går efter bolden ☺️.
      Formålet med bloggen er vel også bare at prøve det af? Vi skal udtrykke, hvad vi oplever i dialogerne, sætte ord på vores refleksioner i forhold til egen praksis og forankre læringen gennem dette. Og tanken er vel, at vi efterfølgende kan vurdere fordele og ulemper ved at inddrage en blog i undervisningen.
      Så bloggen er din egen, og du vælger, hvad den skal bestå af. Hvis du oplever modstand mod det, føler det grænseoverskridende, finder det brugbart, så skriv om det. Jeg læser allerede med 😉.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bed og arbejd!