Den store opsamling
 Ferie. Eller... Kl. 01.30, der arbejdes.
 
I denne opsamling vil jeg først dele mine indledende tanker, hvorefter jeg causerer over egen skrivning og derefter over blogskrivning med fokus på journalistik og aftagergrupper. Herefter præsenterer jeg mit valg af 3 blogindlæg, min konklusion på forløbet og sidst følger henvisninger til blogs og baggrund, som har støttet mit arbejde med feltet (MIL-litteraturen er selvskreven, så den er ikke ekspliciteret).

Hvad har jeg fået ud af at skrive blog om og ud fra mit første MIL-forløb? Eller for at være helt korrekt, bør jeg nok verbumficere: hvordan har det været at blogge. Det gør mig dermed til blogger, hvorfor jeg indskriver mig en polycentrisk, senmoderne ramme, som det situid jeg ikke er (se fodnote 1). Jeg har snuset meget efter hvad det vil sige at blogge og at være blogger. Jeg finder professionelle blogs, som er distancerede og upersonlige. Jeg læser personlige blogs, som går tæt på og dybt ind. Jeg læser dårlige blogs om sminke og blogindretning (eller: jeg synes at sminke og boligindretning er uinspirerende og jeg giver derfor, fordomsfuldt, ikke bloggen en chance). Jeg læser meta-sager fra vores litteraturliste som Educational Blogging, og jeg søger på ”how to blog” og ”why blog”? Det er alt sammen interessant og jeg glæder mig over at lære dette for mig nye medium at kende.
Jeg har altid skrevet. Dagbog, digte, stile, udkast til diverse. Jeg har altid været bedst til stream of consciousness (jeg ER også pjattet med Virginia Woolf), uformelle rammer, og jeg er nok en af landets sidste brevskrivere. Jeg udfordrer mig selv med nye genrer; senest til prædikenværksted i den lokale kirke (en erfaring om roulade, Esajas og gamle mennesker jeg ikke ville være foruden). Akademisk skrivning har aldrig haft en stor plads i mit hjerte; jeg er ikke meget for stramme, formaliserede konstruktioner af nogen art – jeg nyder dog at læse andres produkter. Men, men: det må blive den gode MIL-udfordring (og vi ER jo blevet opfordret til at tænke ud af boksen, så who knows?).
Inden jeg lukker blog-butikken (har ikke afgjort det, måske bliver jeg ved): Jeg tænker over bloggens væsen: Det interessante ved dette nye medie er bl.a. at individer kan skrive om udvalgte emner, hvor man reflekterer, og der er kontant afregning fra den læser, som man henvender sig direkte til (og endnu tydeligere i vlogs). Jo, blogs er vel med til den demokratisering af internettet som Copenhagen Letter (se tidligere indlæg) frygter er på tilbagetog. I mine selvbestaltede studier af online-kommunikation og blogs finder jeg, at Facebook og Twitter især bruges til korte udbrud, til henvisninger, de afføder debatter, og faren ligger måske i at man havner i hvad Vincent F. Hendricks benævner ekkokamre (jeg har ikke afklaret om jeg er enig). FB, Twitter og online avisartikler kan også være appetitvækkere til en blog, som er et mere dynamisk medie end en udgivet artikel. Man kan bruge sociale medier til at bygge op om en blog, hvor man sender læseren videre til en op-ed i selvstående form. I blogform styrkes citizen journalism, alle er skribenter, og der er direkte indikation af bloggens popularitet. Blogformen er, hvis man sammenligner med traditionelle medier, både blød og hård journalistik, men tilsyneladende er der stærkest segment for den bløde formidling (her er vi tilbage ved sminke og boligindretning). De traditionelle papiraviser er i hård konkurrence i disse år, og deres onlineudgaver bliver nødt til at tiltrække læserskarer til internetudgaven for at få reklameindtægt -  med bloggen kan der postes mere essayistisk, hvor det retslige ansvar ikke er så stort som hvis man skriver i avisen. Det kan gå begge veje, læserne kan få øje på bloggen og via den blive ledt til moderavisen, og hopla, man har tiltrukket læsere, som måske ellers ikke var avislæsere i traditionel forstand. Ved bloggen kan man så ikke gøre noget ved kommentarerne, der er kontant afregning, hvor kun de værste trolls måske bliver sorteret fra. Meget mere kunne skrives, men jeg må begrænse mig.....Videre:
Ud fra at være blevet klogere på blogs, vælger jeg i det følgende de 3 af mine indlæg som jeg ønsker min blogpræstation primært skal bedømmes ud fra. De udvalgte står med fed, men alle får et par ord med på vejen:
”netop ankommet”: Godt at have mine noter samlet, og måske også en god ide at gøre dem synlige? Dog, denne blog-post kommer ikke i top tre, da den er for lang, for uoverskuelig og mere refererende end reflekterende.
”Hvad weekenden ikke er fuld af”: Ja, den tager vi. Hvad jeg skrev om satte gang i overvejelser hos mig selv, og selve skriveprocessen udløste ideer til hvad jeg videre ville undersøge. Det var desuden godt selv at vælge noget af litteraturen og ros til uddannelsen for at vi opfordres til at holde øjne og ører åbne i forhold til andre kilder end de angivne.
”Bed og arbejd”: - fordi det var et stort og interessant arbejde at læse alle indlæg igennem, al respons, skrive det vigtigste ned på lange lister og ligge på mit bord og virkelig hygge mig med at have timevis af studier, hvor jeg kunne konsultere WWW, når jeg ville ekstra-undersøge noget. Det blev alt i alt en meget taktil oplevelse, og dét er sådan memoteknik virker bedst for mig.

”Fyraften”: Det var godt at skrive strøtanker, for så kom det lidt ud af min egen hjerne, men det stikker ikke dybt. Det var dog et vigtigt døgn, hvor jeg og min gruppe fik løftet i flok – en fed oplevelse.
”So ein Ding” fortæller om de ting, der kommer forbi mig og hvordan MIL bliver relevant i forhold til mit arbejde. Det er lidt kedeligt ikke at få respons på indlæg, men det er ikke en del af kravene, så hvad kan jeg forvente? Måske skal jeg dele bloggen med alverden (og skrive noget om læbestift også og blive rig).
”I share, therefore I am”: Dén er i top 3, for den fortæller om hvordan jeg bruger IKT på mit arbejde, når ting virker og når de ikke virker, den deler mine refleksioner og så giver det også en stor balje inspiration at skrive om mine erfaringer. – Og så viser titelbilledet SÅ meget noget fra det virkelige, meget lavpraktiske, liv.
Hvad bliver den gyldne sløjfe på mit arbejde? Jeg kan godt lide det anarkistiske potentiale, der er i blogs, jeg kan godt lide den åbne mulighed for at forme bloggen derhen hvor man vil og den refleksions- og responstilgang der ligger i mediet. Jeg ved ikke om det er en genre (litteratur?)-form, der overlever, eller om den i tråd med det senmoderne går i sig selv igen – det må vi se. Det har været en øjenåbner at skrive blogs, at undersøge andres, at læse om dem, og at være på usikker grund.

Fodnote 1 (fodnoteformen bryder frækt og står midt i min tekst:-) : Situid: Ud fra vores MIL-litteratur og læst indlæg på Institut for Fremtidsforskning om situid versus individ, må jeg konkludere, at det ikke er en betegnelse/identitet jeg stræber efter eller som jeg mener bør eftertragtes. Hvad er der galt i at have en fast identitetskerne? Havner vi ikke som Peer Gynts løg uden kerne?

Henrik Ibsen: Peer Gynt, 1867: Løget er symbol på Peer Gynts sjæl; han skræller lag for lag af, og finder ud af at der ingen kerne er. Han lever uden centrum og finder dermed ingen ro. Løgproblemet er bestemt noget mine gymnasielever møder, og jeg tager gerne Kierkegaard frem i religionsundervisningen, hvor vi sammen filosoferer over ”at blive den man er” og hvilken gigantisk opgave det er ”at blive sig selv” og hvilken gave og opgave livet er (jeg underviser også i nihilisme, fatalisme etc. + god, gammeldags religion, men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg personligt har et humanistisk, eksistentialistisk ståsted).

Blogs jeg er kommet forbi og som jeg anbefaler:

Eva Pors: 111 Variationer. En blog om variation i undervisningen med udgangspunkt i engelsk. Jeg er fan og bruger af denne blog, der også er omsat i bogform:  http://www.111variation.dk/
Jennifer Rubin: Right Turn: Som led i forberedelse med engelsk på A-niveau orienterer jeg mig bredt. For tiden arbejder vi i 2.g med international politik med udgangspunkt i Trumps behandling af verdensscenen (et farverigt emne!). Her bruger vi bl.a. den konservative blogger Jennifer Rubin, der skriver for Washington Post. Her er blogformen god til undervisningen, da journalisten melder sit ideologiske ståsted rent ud, og eleverne kan dermed hurtigt danne sig et overblik ud fra journalistens diskurs (den kan så balanceres med venstreorienterede blogs eller eks blogs fra Fox News-journalister): https://www.washingtonpost.com/blogs/right-turn/?utm_term=.107abce0ec8b
 Anders Legarth Schmidt: Jeg Løber. En blog om at løbe og miste (Anders Legarth mistede sin 6-årige datter til kræft og løber sig gennem sorgen). Bloggen er nedlagt, men indlæg findes i Politiken:
Jeg tog i teater for at se hvordan bloggen kan omsættes; det var en voldsom oplevelse: ord og fysik smeltede sammen og blog-formen med mulighed for sproglig anarkisme og stream of consciousness blev omsat optimalt. Se den (til og med 4.november): https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/jeg-lober/
Danica Cloe: Blog som jeg ikke forstår, ”om hverdagsting”. Dem har jeg nok af selv, så… Men der er tusindvis af følgere, og bloggen må jo derfor ramme et publikum. Jeg forstår det der med at møde folk i øjenhøjde, at afsender taler direkte til læser (hvor Anders Legarths blog er en interessant udadvendthed på en overmåde personlig erfaring): http://www.danicachloe.dk/
AVC: Vlog som jeg fik anbefalet, hvis jeg skulle se en succesfuld mand, der er sponsoreret, og som tjener millioner på at være ”the average consumer”: https://www.youtube.com/user/UrAvgConsumer
Ferie #2: Ikke så meget IKT,
men måske en slags fætter: Jeg bor på værelse med en 3D-printer. Fagre Nye Verden.
 
 



 
 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog