Den store opsamling
Ferie. Eller... Kl. 01.30, der arbejdes.
I denne opsamling vil
jeg først dele mine indledende tanker, hvorefter jeg causerer over egen skrivning
og derefter over blogskrivning med fokus på journalistik og aftagergrupper. Herefter
præsenterer jeg mit valg af 3 blogindlæg, min konklusion på forløbet og sidst
følger henvisninger til blogs og baggrund, som har støttet mit arbejde med feltet
(MIL-litteraturen er selvskreven, så den er ikke ekspliciteret).
Hvad har jeg fået ud af at skrive blog om og ud fra mit
første MIL-forløb? Eller for at være helt korrekt, bør jeg nok verbumficere: hvordan
har det været at blogge. Det gør mig
dermed til blogger, hvorfor jeg indskriver
mig en polycentrisk, senmoderne ramme, som det situid jeg ikke er (se fodnote 1). Jeg har
snuset meget efter hvad det vil sige at blogge og at være blogger. Jeg finder
professionelle blogs, som er distancerede og upersonlige. Jeg læser personlige
blogs, som går tæt på og dybt ind. Jeg læser dårlige blogs om sminke og
blogindretning (eller: jeg synes at sminke og boligindretning er uinspirerende
og jeg giver derfor, fordomsfuldt, ikke bloggen en chance). Jeg læser
meta-sager fra vores litteraturliste som Educational
Blogging, og jeg søger på ”how to blog” og ”why blog”? Det er alt sammen interessant
og jeg glæder mig over at lære dette for mig nye medium at kende.
Jeg har altid skrevet. Dagbog, digte, stile, udkast til
diverse. Jeg har altid været bedst til stream of consciousness (jeg ER også pjattet
med Virginia Woolf), uformelle rammer, og jeg er nok en af landets sidste brevskrivere.
Jeg udfordrer mig selv med nye genrer; senest til prædikenværksted i den lokale
kirke (en erfaring om roulade, Esajas og gamle mennesker jeg ikke ville være
foruden). Akademisk skrivning har aldrig haft en stor plads i mit hjerte; jeg
er ikke meget for stramme, formaliserede konstruktioner af nogen art – jeg nyder
dog at læse andres produkter. Men, men: det må blive den gode MIL-udfordring
(og vi ER jo blevet opfordret til at tænke ud af boksen, så who knows?).
Inden jeg lukker blog-butikken (har ikke afgjort det, måske
bliver jeg ved): Jeg tænker over bloggens væsen: Det interessante ved dette nye
medie er bl.a. at individer kan skrive om udvalgte emner, hvor man reflekterer,
og der er kontant afregning fra den læser, som man henvender sig direkte til (og
endnu tydeligere i vlogs). Jo, blogs er vel med til den demokratisering af internettet
som Copenhagen Letter (se tidligere
indlæg) frygter er på tilbagetog. I mine selvbestaltede studier af online-kommunikation
og blogs finder jeg, at Facebook og Twitter især bruges til korte udbrud, til
henvisninger, de afføder debatter, og faren ligger måske i at man havner i hvad
Vincent F. Hendricks benævner ekkokamre (jeg
har ikke afklaret om jeg er enig). FB, Twitter og online avisartikler kan også være
appetitvækkere til en blog, som er et mere dynamisk medie end en udgivet
artikel. Man kan bruge sociale medier til at bygge op om en blog, hvor man
sender læseren videre til en op-ed i selvstående form. I blogform styrkes citizen journalism, alle er skribenter, og
der er direkte indikation af bloggens popularitet. Blogformen er, hvis man
sammenligner med traditionelle medier, både blød og hård journalistik, men
tilsyneladende er der stærkest segment for den bløde formidling (her er vi
tilbage ved sminke og boligindretning). De traditionelle papiraviser er i hård
konkurrence i disse år, og deres onlineudgaver bliver nødt til at tiltrække
læserskarer til internetudgaven for at få reklameindtægt - med bloggen kan der postes mere essayistisk,
hvor det retslige ansvar ikke er så stort som hvis man skriver i avisen. Det
kan gå begge veje, læserne kan få øje på bloggen og via den blive ledt til moderavisen,
og hopla, man har tiltrukket læsere, som måske ellers ikke var avislæsere i
traditionel forstand. Ved bloggen kan man så ikke gøre noget ved kommentarerne,
der er kontant afregning, hvor kun de værste trolls måske bliver sorteret fra. Meget
mere kunne skrives, men jeg må begrænse mig.....Videre:
Ud fra at være blevet klogere på blogs, vælger jeg i det
følgende de 3 af mine indlæg som jeg ønsker min blogpræstation primært skal
bedømmes ud fra. De udvalgte står med fed,
men alle får et par ord med på vejen:
”netop ankommet”: Godt at have mine noter samlet, og
måske også en god ide at gøre dem synlige? Dog, denne blog-post kommer ikke i
top tre, da den er for lang, for uoverskuelig og mere refererende end reflekterende.
”Hvad weekenden ikke
er fuld af”: Ja, den tager vi. Hvad jeg skrev om satte gang i overvejelser hos
mig selv, og selve skriveprocessen udløste ideer til hvad jeg videre ville
undersøge. Det var desuden godt selv at vælge noget af litteraturen og ros til
uddannelsen for at vi opfordres til at holde øjne og ører åbne i forhold til
andre kilder end de angivne.
”Bed og arbejd”: -
fordi det var et stort og interessant arbejde at læse alle indlæg igennem, al
respons, skrive det vigtigste ned på lange lister og ligge på mit bord og
virkelig hygge mig med at have timevis af studier, hvor jeg kunne konsultere
WWW, når jeg ville ekstra-undersøge noget. Det blev alt i alt en meget taktil
oplevelse, og dét er sådan memoteknik virker bedst for mig.
”Fyraften”: Det var godt at skrive strøtanker, for så
kom det lidt ud af min egen hjerne, men det stikker ikke dybt. Det var dog et
vigtigt døgn, hvor jeg og min gruppe fik løftet i flok – en fed oplevelse.
”So ein Ding” fortæller om de ting, der kommer forbi
mig og hvordan MIL bliver relevant i forhold til mit arbejde. Det er lidt
kedeligt ikke at få respons på indlæg, men det er ikke en del af kravene, så
hvad kan jeg forvente? Måske skal jeg dele bloggen med alverden (og skrive
noget om læbestift også og blive rig).
”I share, therefore I
am”: Dén er i top 3, for den fortæller om hvordan jeg bruger IKT på mit
arbejde, når ting virker og når de ikke virker, den deler mine refleksioner og
så giver det også en stor balje inspiration at skrive om mine erfaringer. – Og så
viser titelbilledet SÅ meget noget fra det virkelige, meget lavpraktiske, liv.
Hvad bliver den gyldne sløjfe på mit arbejde? Jeg kan godt lide
det anarkistiske potentiale, der er i blogs, jeg kan godt lide den åbne
mulighed for at forme bloggen derhen hvor man vil og den refleksions- og responstilgang
der ligger i mediet. Jeg ved ikke om det er en genre (litteratur?)-form, der
overlever, eller om den i tråd med det senmoderne går i sig selv igen – det må
vi se. Det har været en øjenåbner at skrive blogs, at undersøge andres, at læse
om dem, og at være på usikker grund.
Fodnote 1 (fodnoteformen bryder frækt og står midt i min tekst:-) : Situid: Ud fra vores MIL-litteratur og læst
indlæg på Institut for Fremtidsforskning om situid versus individ, må jeg
konkludere, at det ikke er en betegnelse/identitet jeg stræber efter eller som
jeg mener bør eftertragtes. Hvad er der galt i at have en fast identitetskerne?
Havner vi ikke som Peer Gynts løg uden kerne?
Henrik Ibsen: Peer Gynt, 1867: Løget er symbol på Peer Gynts
sjæl; han skræller lag for lag af, og finder ud af at der ingen kerne er. Han
lever uden centrum og finder dermed ingen ro. Løgproblemet er bestemt noget
mine gymnasielever møder, og jeg tager gerne Kierkegaard frem i
religionsundervisningen, hvor vi sammen filosoferer over ”at blive den man er”
og hvilken gigantisk opgave det er ”at blive sig selv” og hvilken gave og
opgave livet er (jeg underviser også i nihilisme, fatalisme etc. + god, gammeldags
religion, men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg personligt har et humanistisk,
eksistentialistisk ståsted).
Blogs jeg er kommet forbi og som jeg anbefaler:
Eva Pors: 111 Variationer. En blog om variation i undervisningen med
udgangspunkt i engelsk. Jeg er fan og bruger af denne blog, der også er omsat i bogform: http://www.111variation.dk/
Jennifer Rubin: Right Turn: Som led i forberedelse med
engelsk på A-niveau orienterer jeg mig bredt. For tiden arbejder vi i 2.g med
international politik med udgangspunkt i Trumps behandling af verdensscenen (et
farverigt emne!). Her bruger vi bl.a. den konservative blogger Jennifer Rubin,
der skriver for Washington Post. Her er blogformen god til undervisningen, da
journalisten melder sit ideologiske ståsted rent ud, og eleverne kan dermed
hurtigt danne sig et overblik ud fra journalistens diskurs (den kan så balanceres
med venstreorienterede blogs eller eks blogs fra Fox News-journalister): https://www.washingtonpost.com/blogs/right-turn/?utm_term=.107abce0ec8b
Anders Legarth
Schmidt: Jeg Løber. En blog om at
løbe og miste (Anders Legarth mistede sin 6-årige datter til kræft og løber sig
gennem sorgen). Bloggen er nedlagt, men indlæg findes i Politiken:
Jeg tog i teater for at se hvordan bloggen kan omsættes; det
var en voldsom oplevelse: ord og fysik smeltede sammen og blog-formen med
mulighed for sproglig anarkisme og stream of consciousness blev omsat optimalt.
Se den (til og med 4.november): https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/jeg-lober/
Danica Cloe: Blog som jeg ikke forstår, ”om
hverdagsting”. Dem har jeg nok af selv, så… Men der er tusindvis af følgere, og
bloggen må jo derfor ramme et publikum. Jeg forstår det der med at møde folk i
øjenhøjde, at afsender taler direkte til læser (hvor Anders Legarths blog er en
interessant udadvendthed på en overmåde personlig erfaring): http://www.danicachloe.dk/
AVC: Vlog som jeg fik anbefalet, hvis jeg skulle se
en succesfuld mand, der er sponsoreret, og som tjener millioner på at være ”the
average consumer”: https://www.youtube.com/user/UrAvgConsumer
Om nye medier – ny journalistik: file:///C:/Users/EG/OneDrive%20-%20Esperg%C3%A6rde%20Gymnasium%20og%20HF/Overf%C3%B8rsler/2032-7815-1-PB.pdf
Ferie #2: Ikke så meget IKT,
men måske en slags fætter: Jeg bor på værelse med en 3D-printer. Fagre Nye Verden.
Kommentarer
Send en kommentar